MH-60R Seahawk

Udviklingen af MH-60R Seahawk

I oktober 1965 satte det amerikanske forsvarsministerium gang i ”The Utility Tactical Transport Aircraft System Program” (UTTAS), kort oversat til ”Taktisk transporthelikopterprogram", for at finde en afløser for UH-1 Iroquois-helikopteren, bedre kendt som ”Huey”.

UTTAS’ specifikationer krævede en helikopter, der var i stand til at transportere elleve soldater og tre besætningsmedlemmer, en slinglast på 3.150 kg samt opnå en marchhastighed på 270–320 km/t. Yderligere krav inkluderede en lodret stigningshastighed på 2,3–2,8 m/s, et 1.500 meters enmotors loft og en minimumflyvetid på 2,3 timer.

Konkurrencen blev udskrevet d. 5. januar 1972, og Bell Helicopter Company, Boeing Vertol og Sikorsky kom med i alt fem forslag. Boeing Vertol og Sikorskys forslag blev udvalgt, og en kontrakt om leveringen af tre prototyper af hver blev underskrevet den 30. august 1972. Sikorskys Model S-70 fik typenavnet YUH-60A i USAF, og Boeing Vertols model 179 fik typenavnet YUH-61A.

YUH-60A havde sin første flyvning d. 17. oktober 1974, og måneden efter fulgte YUH-61A. I marts 1976 begyndte den amerikanske hær testning og evaluering af de to helikoptertyper. I december 1976, efter mere end otte måneders testning, blev Sikorskys YUH-60A valgt som vinder, og UH-60 Black Hawk-helikopteren var født.

I 1974 undersøgte den amerikanske flåde sideløbende mulighederne for en afløser for deres Kaman H-2 Seasprite LAMPS II (Light Airborne Multi-Purpose System) helikopter. Konkurrencen om den nye LAMPS-helikopter stod igen mellem Boeing Vertols model 237, som var en marineversion af model 179, og Sikorskys marineversion af S-70, kaldet ”S-70L”.

Den 1. september 1977 vandt Sikorskys design, og den 9. februar 1979 fik S-70L typenavnet SH-60B og navnet Seahawk.

Den 28. februar 1978 godkendte det amerikanske forsvarsministerium udviklingen af Sikorskys SH-60B LAMPS MK.III-helikopter. Samtidig fik Sikorsky en kontrakt på at bygge fem prototyper. Den første prototype af SH-60B havde sin første flyvning den 12. december 1979. Kontrakterne for henholdsvis videreudviklingen af T700-GE-401-motoren og udviklingen af flyelektronikpakken gik efterfølgende til General Electric og IBM.

US Marine baserede sine nye krav til maritime helikoptere på US Army’s UH-60 Black Hawk for at opnå fællestræk og lavere omkostninger. SH-60B "Seahawk" havde 83 % fællestræk med UH-60A.

De vigtigste ændringer, der blev foretaget, omfattede korrosionsbeskyttelse, kraftigere T700-motorer, et et-trins oleo-hovedlandingsstel, fjernelse af venstre sidedør, to ekstra våbenpyloner samt et halelandingsstel, der blev flyttet fire meter frem for at reducere fodaftrykket ved landing på skib.

Andre ændringer omfattede større brændstoftanke, et elektrisk bladfoldningssystem, sammenfoldelige horisontale stabilisatorer til opbevaring, en 25-rørs pneumatisk sonarbøje-affyringsrampe samt et nødflydesystem i stubvingebeklædningen på hovedlandingsstellet.

SH-60B var designet til at operere fra destroyere, fregatter og krydsere, hvorfra den kunne udføre sin rolle i LAMPS-missionen, som var at opdage, klassificere, lokalisere og ødelægge fjendtlige ubåde og overfladefartøjer over et større område.

Sekundære missioner for helikopteren omfattede eftersøgning og redning, medicinsk evakuering og generel flådestøtte.

I 1984 indledte den amerikanske flåde en konkurrence for at erstatte deres antisubmarine warfare (ASW)-helikopter, SH-3 Sea King. Sikorsky begyndte udviklingen af SH-60F i marts 1985. SH-60F var baseret på SH-60B-flyskroget, men med opgraderet avionics.

I januar 1986 blev syv SH-60F bestilt, herunder to prototyper (BUNOS 163282/3), og helikopteren havde sin første flyvning den 19. marts 1987. SH-60F fungerede primært som en ASW-helikopter, udstyret med ekkolod og en sonarbøje-affyringsrampe, og kunne bære Mk 46, Mk 50 eller Mk 54 torpedoer. Desuden kunne den udstyres med forskellige maskingeværer på siderne.

Udviklingen af en ny version af SH-60F blev påbegyndt i 1986. Det nye design var en altvejrshelikopter, udviklet til at løse combat search and rescue (CSAR) og opgaver inden for specialoperationskrigsførelse. Versionen fik betegnelsen HH-60H. Den fløj første gang i august 1988 og kom i drift i marts 1989.

Sideløbende med udviklingen af HH-60H blev en redningsversion af SH-60F udviklet for US Coast Guard (den amerikanske kystvagt). HH-60J fik navnet Jayhawk og blev leveret i perioden 1990 til 1996.

I 1993 begyndte udviklingen af "LAMPS Mark III Block II Upgrade", der senere fik navnet MH-60R Seahawk. MH-60R Seahawk (også kaldet Romeo) er en videreudvikling af SH-60B Seahawk, som igen er baseret på US Army’s UH-60 Black Hawk. MH-60R er designet som en kombination af funktionerne fra SH-60B og SH-60F – en såkaldt multimissionshelikopter.

Prototypen YSH-60R fløj første gang den 19. juli 2001. I august 2005 blev den første MH-60R leveret til US Navy til test og efterfølgende godkendelse. MH-60R indgik i tjeneste ved US Navy i marts 2006.

MH-60R Seahawk til Danmark

Processen omkring anskaffelsen af en afløser for Lynx-helikopteren blev startet i 2007. På det tidspunkt havde Lynx-helikopteren haft mere end 30 års tjeneste i det danske Søværn og Flyvevåbnet.

Selvom Lynx-helikopterne løbende var blevet opdateret, og hele stellet var blevet udskiftet i starten af 00’erne, var tiden ved at løbe ud for dem. Vedligeholdelsen for at holde Lynx-helikopterne i luften var blevet en meget omkostningstung affære.

I forsvarsforliget 2005–2009 blev der afsat penge og besluttet, at der skulle anskaffes fire nye skibsbaserede helikoptere, som skulle supplere de otte aldrende Lynx-helikoptere. Pengene blev dog midlertidigt brugt til drift, og det tydede på, at Lynx-helikopterne skulle forblive i tjeneste i mange år endnu.

For at undgå samme kritik, som Forsvaret fik ved købet af EH101 Merlin-helikopteren, blev det derfor besluttet, at den nye maritime helikopter skulle være en eksisterende "hyldevare" i stedet for en ny og uprøvet helikopter.

I september 2010 blev det besluttet, at Forsvarets Materieltjeneste skulle udsende et Request for Proposal på en skibsbaseret helikopter.

Fire kandidater blev udvalgt, og der var fokus på anskaffelsespris samt vedligeholds- og driftsomkostninger. De udvalgte kandidater og helikoptertyper var følgende:

Sikorsky Aircraft med MH-60R Seahawk
AgustaWestland med AW159 Wildcat
NHIndustries med NH90
Eurocopter med AS565 Panther

Efter en dybdegående analyse af kandidaterne blev de hurtigt barberet ned til to helikoptertyper. Først blev Eurocopters Panther fravalgt, og dernæst NH90. Til sidst stod valget mellem AW159 Wildcat og MH-60R Seahawk.

Den 21. november 2012 meddelte Forsvarets Materieltjeneste, at der var politisk flertal for anskaffelsen af ni stk. MH-60R Seahawk.

MH-60R Seahawk blev valgt på baggrund af det arbejde, som projektkontoret ved Forsvarets Materieltjeneste (FMT) havde udført. Seahawken var først og fremmest en ”hyldevare”, som allerede var i brug i andre NATO-lande, og som bedst levede op til de krav, Danmark havde stillet.

Derudover var der gode muligheder for at lave et samarbejde omkring logistik, træning og fremtidige opdateringer når helikoptertypen allerede bliver brugt i brug i andre NATO-lande.

Prisen for 9 MH-60R Seahawk-helikoptere var ca. 4,11 mia. kr. med en årlig gennemsnitlig driftsomkostning på ca. 308 mio. kr.

Den første flyvning med en dansk MH-60R Seahawk fandt sted d. 26. september 2014 ved Sikorsky-fabrikken i Stratford, Connecticut, USA, og var med helikopteren N-971, som har byggenummer 200.

Efterfølgende skulle helikopteren have installeret forskellige missionssystemer og gennemgå et omfattende testprogram, før helikopterne var klar til levering.

Leveringen af de første tre MH-60R Seahawk-helikoptere fandt sted d. 11. maj 2016 på Flyvestation Karup. Helikopterne N-971, N-972 og N-973 ankom ombord på et US Air Force C-17 transportfly. De resterende seks helikoptere ankom løbende frem til d. 1. aug. 2018, hvor N-978 og N-979 blev leveret til Flyvevåbnet.

Officielt blev MH-60R Seahawk-helikopterne overdraget til Flyvevåbnet og Eskadrille 723, d. 6. juni 2016 ved en ceremoni ombord på Søværnets fregat Iver Huitfeldt. Overdragelsen af de nye helikoptere blev overværet af blandt andre H.K.H. Kronprins Frederik, den amerikanske ambassadør Rufus Gifford, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og forsvarschef general Peter Bartram – samt mange flere.

I oktober 2016 stod de danske MH-60R Seahawk-helikoptere over for en langtrækkende test under nordiske vejrforhold, før de kunne blive godkendt til operativ tjeneste. Testen bestod blandt andet af en såkaldt SHOL-test (Ship Helicopter Operating Limits), hvor man testede, hvor meget vind og hvor høje bølger helikopteren kan klare under dækslanding i dårligt vejr.

I maj 2017 blev MH-60R Seahawk-helikopteren erklæret operativ, og de overtog alle Lynxens opgaver, da Flyvevåbnets gamle Lynx-helikoptere blev udfaset den 15. december 2017. Dette blev markeret med den sidste operationelle flyvning med Lynx rundt i Midtjylland med tre Lynx-helikoptere og en Seahawk.

I forsvarsforliget 2018–2023 blev det aftalt, at der skulle anskaffes et antal dyppesonarer og torpedoer, og at de danske Seahawk-helikoptere skulle opdateres til ASW-rollen (antiubådskrigsførelse).

De danske Seahawk-helikoptere er allerede forberedt til installation af sonarudstyr og torpedoer, og modifikationerne vil derfor kunne udføres hurtigt, så helikopterne kan fungere i en antiubådskrigsførelsesrolle (ASW). Forsvaret indkøbte syv sæt til levering frem mod 2022, mens den forventede levering var i perioden 2023–2026.

I maj 2025 påbegyndte Flyvevåbnet og Eskadrille 723 den indledende fase med at gøre Seahawk-helikopteren klar til at affyre torpedoer. Mellem den 19. og 23. maj 2025 blev der gennemført testaffyringer med attraptorpedoer – en såkaldt Mk 54 Recoverable Exercise Torpedo (REXTORP) – for at sikre, at både helikopter og torpedo fungerer sammen. Samtidig blev brugen af dyppesonarer og sonarbøjer trænet, så helikopterbesætningerne kan lokalisere fjendtlige ubåde.

Teksten vil fortsat blive opdateret løbende.

Liste over danske MH-60R Seahawk og deres status.

DK Reg	Serie nr	Lev. dato	Location	Status
N-971	N-971	5/11/2016	Flyvestation Karup	Operativ
N-972	N-972	5/11/2016	Flyvestation Karup	Operativ
N-973	N-973	5/11/2016	Flyvestation Karup	Operativ
N-974	N-974	3/7/2017	Flyvestation Karup	Operativ
N-975	N-975	3/7/2017	Flyvestation Karup	Operativ
N-976	N-976	5/24/2017	Flyvestation Karup	Operativ
N-977	N-977	8/30/2017	Flyvestation Karup	Operativ
N-978	N-978	7/31/2018	Flyvestation Karup	Operativ
N-979	N-979	7/31/2018	Flyvestation Karup	Operativ

Tekniske specifikationer:

	Sikorsky MH-60R
Fabrikant	Sikorsky og Lockheed Martin
Anvendelse	Multirolle helikopter
Længde	19,76 m
Højde	5,18 m
Spændvidde
Tomvægt
Fuldvægt	10.700 kg.
Motor	2x GE-T700-401C (1870hk. pr motor).
Motor trykkraft
Max hastighed	180 knob (333 km/t).
March hastighed	120 knob (222 km/t
Max højde
Besætning	4+5
Bevæbning	12,7mm TMG (GAU-21) samt en 7,62 mm MAG 58M - Efter 2023 - MK 54 Lightweight Torpedo