Gloster Meteor T. Mk.7.

Den tomotorede Gloster Meteor er nok et af det mest succesrige designs, som Gloster Aircraft Company har udviklet, men flyet var aldrig blevet til noget uden opfindelsen af jetmotoren.

 

 

Udvikling af Jet motoren.

 

I 1929 fremlagde Frank Whittle en idé, om en turbojet motor for RAF (Royal Air force). På daværende tidspunkt var RAF ikke interesseret. Whittle havde arbejdet og finpudset idéen, siden midten af 1920erne, under hans Kadett kadettid ved RAF. Han var sikker på, at turbojet motoren var fremtiden for flyvning. På trods af afslaget fra RAF, arbejdede han videre på sin idé.

 

Med hjælp fra en af hans RAF-flyveinstruktører Patrick Johnson, søgte Whittle i 1932 patent på hans sin opfindelse.

Da patentet ikke var af nogen militær interesse, blev patentet ikke hemmeligholdt. Pudsigt nok blev patentet studeret med stor interesse i flysamfundet i Tyskland. Dette var kort tid før det nationalsocialistiske tyske arbejderparti kom til magten.

 

Mellem 1933 og 1935 gik udviklingen af turbojetmotoren langsom. Dette ændrede sig efter at Rolf Dudley-Williams i 1935, havde arrangerede et møde mellem Whittle, Rolf Dudley-Williams og luftfartsingeniøren James Collingwood Tinling. De opfordrede Whittle til, at de sammen skulle starte en virksomhed, så udviklingen kunne komme ordentligt i gang. I 1936 stiftede Whittle, Williams og Tinling ”Power Jets Limited”

 

I 1937 byggede Frank Whittle den første turbojet motor WU (Whittle Unit), som blev testet d. 12. april 1937. Efter en demonstration af motoren fik Whittle støtte både fra Sir Henry Tizard, formand for Aeronautical Research Committee og Det Britiske luftministerie til projektet.

 

 

Udvikling af Gloster Meteor.

 

Det Britiske britiske Air Ministry lavede en kontrakt på et test fly E.28/39, hvor drivkraften skulle være Whittles W.1-motor. E.28/39 også kaldt Gloster Whittle eller Gloster G.40, skulle udelukkende bruges til taxitest.

Ved et rent tilfælde, kom flyet i luften under taxikørsel d. 7 april 1941. Uofficielt kom det første britiske flyvende jetdrevet jetdrevne fly i luften. 

 

Udstyret med den kraftigere W.2. motor, fløj E.28/39 for officielt første gang d. 15. maj 1941. Den var i luften i 17 minutter. I de følgende versioner af flyet, kom hastigheden op på 505 mph. (813 km/t) i 30.000 fod. (9.100 m) højde.

Succesen med E.28/39 beviste af turbojetmotoren fungerede. Grundet den begrænsede fremdriftskraft fra de tidligere jetmotorer,.Blev blev det besluttet, at efterfølgende produktionsfly, skulle drives af et par turbojetmotorer.

 

Allerede tilbage i august 1940, arbejde chefingeniør George Carter for Gloster Aircrafts, på idéen om et tomotoret turbojet-drevne fly. På baggrund af dette, udstedte Det Britiske Forsvarsministerium en specifikation ”F.9/40”. Denne bestod af tolv prototyper, af George Carters design og fik navet G.41

Oprindelig skulle G.41 flyet, drives af Power Jets Ltd. W.2 motor. Idet Power Jets Ltd. ikke rådede over produktionsfataliteter for at imødekomme dem store efterspørgsel. Det Britiske luftministerie anbefalede, at Power Jets skulle arbejde sammen med bilfirmaet Rover og i fællesskab skulle færdigudvikle Whittles W.2 motoren.

Uenigheden mellem Rover og Whittle gjorde midlertidig, at projektet blev forsinket næsten i to år. Frustrationer hos Det Britiske Forsvarsministerium resulterede i, at ordren blev reduceret til seks prototype fly. Samtidig udstedte de specifikation på E.5/42, et nyt enmotoret design, som blev drevet af Havilland H.1 motor.

 

Redningen af hele Meteor projektet, kom da Ernest Hives fra Rolls-Royce lavede en byttehandel med Rover og overtog jetmotor projektet. Rover fik Rolls-Royces kampvognsmotorfabrikken i Nottingham, UK.

Whittle og Rolls-Royce færdiggjorde i samarbejde W.2 motoren, som kom til at hedde W.2B. På grund af forsinkelsen af W.2 motorerne, blev De Havillands H.1 Halford motor brugt til den første flyvning af Meteor den 5. marts 1943.

W.2B motoren blev efter en række forberedelse, installeret i den femte Meteor prototype. Senere blev den valgt til, at drive den første produktionsordre på tyve Meteor F. Mk 1 med firmabetegnelsen G.41A.

 

 

Det færdige resultat blev Gloster Meteor F Mk. I. Flyet er et lavvinget monoplan, med to motorer og et landingsstel med et næsehjul og to hovedhjulet under vingerne.

 

Flyet var som standard udstyret med fire næsemonterede 20 mm Hispano Mk V kanoner og blev drevet af to Rolls-Royce Welland motorer, der var baseret på Whittle design.

 

Gloster Meteor F. Mk.1 fløj første gang d. 12. januar 1944, fra RAF Moreton Valance nær Gloucester, Gloucestershire i England. Oprindeligt blev der bestilt 300 Gloster Meteor F. Mk.I, men ordren blev reduceret til 20 fly. Den 17. juli 1944 blev eteor F. Mk.I erklæret operativ.

 

 

 

Gloster Aircraft Company fortsatte udviklingen og det blev til en langt række meteor Meteor typer, med forskellige motorer og udstyr.

 

Her er en kort beskrivelse.

 

  • Gloster Meteor F Mk. II, er en alternativ version med to Halford H1 motorer. Den blev brugt som testfly og var et af de oprindelige seks prototypefly. Meteor F Mk. II kom aldrig i produktion.
  • Gloster Meteor F Mk. IV, blev drevet af to Derwent 5 motorere og havde et forstærket skrog.

 

  • Gloster Meteor F. Mk. 6 kom ikke længere end tegnebrættet. Flyet havde et nyt skrog og korte vinger som Meteor F Mk. IV. Det blev dog aldrig bygget.

 

  • Gloster Meteor T. Mk.7 var en tosædet træningsversion af Meteor F Mk. IV. Typen havde ingen bevæbning men havde et 76cm længere skrog end Meteor F Mk. IV. Meteor T. Mk.7 fløj for første gang 19. marts 1948. Der blev bygget 712 af denne type.

 

  • Gloster Meteor F. Mk.8 fik mange forbedringer. Den fik et længere skrog, 109 cm længere end Meteor F Mk. IV. Den havde et større brændstofkapacitet, katapultsæder som standard og en modificeret hale.

 

  • Gloster Meteor FR. Mk. 9, var et jagerrekognosceringsfly af Meteor F. Mk.8. Den var udstyret med skrå og fremadgående kameraer, samt fire 20mm Hispano kanoner i næsen.

 

  • Gloster Meteor PR. Mk. 10, var en fotorekognosceringsversion og nærmest et hybridfly. Som kendetegn med de lange vinger fra F.Mk.3, halen fra F Mk. IV, skroget fra Mk.8 og næsen fra FR Mk.9 jagerrekognosceringsflyet.

 

  • Gloster Meteor NF Mk.11, var en natjager med luftbåren interceptor med radar. Flyet havde et længere skrog og kanonerne var flyttet til vingerne. NF Mk.11 blev bygget af Armstrong Whitworth.

 

  • Gloster Meteor NF Mk.12, var en videreudvikling af NF Mk.11. Flyet havde en længere næse og amerikansk AN/APS-21 radar. Ligeledes havde den større overfladeareal på øverste halvdel af halefinnen, for at øge balanceringen af flyet.

 

  • Gloster Meteor NF Mk.13, var en tropisk version og identisk med NF Mk.11. Bortset fra det, havde den et radiokompas, cockpitkølekanaler, større indtag og andre ændringer til tropisk vejrforhold.

 

  • Gloster Meteor NF Mk.14, var en modificeret Meteor NF Mk.11, med forlænget næse og todelt boble-canopy.

 

  • Gloster Meteor TT.20 var en målslæbefly, som var en ombygget Meteor NF.11 ombygget af Armstrong Whitworth.

 

  • Derudover konverteres en lang række Meteor F Mk. IV og 8 stel, til måldroner med navn U.15, U.16 og U.21.

 

 

 

Gloster Aircraft Companys designere benyttede romertal til de tidlige versioner af Meteor, eksempelvis F Mk. III og F Mk. IV. I juni 1948 blev betegnelsessystemet ændret, så man fremover anvendte arabiske tal.

 

Der blev i alt bygget over 3.800 Gloster Meteor i perioden fra 1943 til 1955. Heraf blev 330 fly samlet på licens af Fokker i Holland og Avions Fairey i Belgien.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gloster Meteor T MK.7 til Danmark.

 

Med anskaffelsen af de nye og hurtige Gloster Meteor F Mk.4 opstod der behov for en tosædet trænerversion. Overgangen fra enmotorede, propel­drevne fly som Spitfire og Harvard til et tommotoret jetfly kunne være et stort spring for de uerfarne pilotelever.

Flyvevåbnet benyttede derfor Airspeed AS.10 Oxford som overgangstræner for at vænne piloterne til at flyve med to motorer, inden de skulle videre til jetflyene.

Gloster Meteor T Mk.7 var en tosædet og ubevæbnet trænerversion af Meteor F Mk.4, Den skulle udfylde en vigtig rolle ved at bygge bro mellem de traditionelle propelfly og den nye generation af hurtige jetjagere.

 

Indkøbskommission bestilte i alt ni Gloster Meteor T Mk. 7 over tre gange.

 

Efter bestillingen af Gloster Meteor F. MK.4 forsøgte Indkøbskommissionen, at få ændret kontrakten således at man byttede to Meteor F Mk.4 ud med to Meteor T Mk. 7, så kontrakten i stedet var atten Meteor F Mk.4 og to Meteor T Mk.7.  Dette ville Gloster Aircraft Co. ikke gå med til. Derfor afgav Indkøbskommissionen, en bestilling på tre Gloster Meteor T MK. 7, d. 27. sep. 1949 i kontrakt K.5, små 3 måneder efter bestillingen af Meteor F Mk.4.

 

De danske Gloster Meteor T Mk. 7 fik typenummeret 22 og registreringsnummer mellem 261 og 269.

De første tre Meteor T Mk. 7 med registreringsnummer 22-261, 22-262 og 22-263, stod klar ved Gloster Aircraft Co. Gloucester, UK, d. 16. jan. 1950.

 

Leveringsflyvningen blev påbegyndt samme dag med Kaptajnløjtnant J. Brodersen i 22-261, Flyverløjtnant E.H. Krum-Hansen i 22-262 og Søløjtnant C.S. Børgesen i 22-263.

 

Ruten gik fra RAF Moreton Valance til RAF Manston og efter nogle overnatninger på RAF Manston fortsatte turen mod Danmark. Flyene ankom til Kastrup d. 20. jan. 1950.

 

De tre Meteor T Mk.7 tilgik 3. Luftflotille d. 24. januar 1950 og deres funktion var primært til omskoling og instrumenttræning.

Med tilføjelsen af de tre fly til enheden, begyndte træningen og omskolingen til Meteor at gå hurtigere.

 

 

Den anden bestilling var på to Meteor T MK. 7 bestillingen blev afgivet d. 5. apr. 1950 på kontrakt K.17, samme dag som Meteor F Mk 8 blev bestilt på kontrakt K.14. Prisen pr. stel var £ 30.700 (cirka 595.000 kr. i 1950).

Stel nummer 22-264 og 22-265 stod klar ved Gloster Aircraft Co., RAF Moreton Valance, d. 3. aug. 1950 og leveringsflyvningen begyndt samme dag. 22-264 blev fløjet af Søløjtnant C.S. Børgesen (BØR) og Kaptajnløjtnant T.H.K. Wichmann (WIC) i 22-265. Ruten gik fra RAF Moreton Valance til RAF Manston og videre til Twente Air Base i Holland. Efter en overnatning fortsatte turen fra Twente Air Base til Kastrup.

 

Begge Meteor T MK. 7 ankom til Kastrup. fredag d. 4. aug. 1950 og efter weekenden, mandag d. 7. aug. 1950 blev de tildelt 3. Luftflotille.

Desværre skulle der ikke gå ret langtid, før den første havari indtraf. Den 8. nov. 1950 havarerede 22-264 kort efter takeoff fra Flyvestation Karup ved Sunds sø, Herning. Under flyvning i høj fart og i lav højde, faldt venstre landingsstel ud, hvorved flyet blev tvunget ind i en unormal kraftig stigning og flyet gik i opløsning. Flyverløjtnant H.S. Nilsson (NIL) og Flyverløjtnant M. Bach (BAK) omkom.

 

Da Flyvevåbnet blev oprettet d. 1. oktober 1950, stod enheder under Hærens Flyvetropper og Søværnets Flyvevæsen, over for flere ændringer. Et af ændringerne var benævnelsen på enhederne. Den 8. februar 1951. blev 3. Luftflotille ændret til Eskadrille 723 og skulle stadig fungere som en taktisk, omskolings- og uddannelsesenhed. Eskadrille 723 bestod nu af atten Meteor F MK.4, fire Meteor T MK.7 og tre Oxford forbindelsesfly.

 

 

Flyvevåbnet bestilt d. 20. sep. 1952 yderligere fire Meteor T Mk. 7 på kontrakt K.45, det blev stel 22-266, 22-267, 22-268 og 22-269.

Leveringsflyvningen forgik i to hold, af to fly. Det første hold begyndt d. 21. nov. 1952, med Flyverløjtnant V. K. H. Eggers (EGE) i 22-266 og Flyverløjtnant P.W. Brodersen (BRO) i 22-268.

Det andet hold begyndte leveringsflyvningen d. 22. nov. 1952, med Flyverløjtnant K.H. Jensen i 22-267 og Flyverløjtnant D.E. Thestrup (TES) i 22-269. Ruten gik fra RAF Moreton Valance til Soesterberg Air Base i Holland og begge hold fortsatte mod Flyvestation Karup d. 25. nov. 1952.

 

Den 1. dec. 1952 flytter eskadrille 723 til Flyvestation Aalborg og eskadrillens opgave ændres til Natjagereskadrille.  Eskadrille 723 udstyres med de nyindkøbte Armstrong Whitworth Meteor NF Mk 11, som var en natjager udstyret med luftbåren radar.

Samme dag d. 1 dec. 1952, oprettes Jagerkurset på Flyvestation Ålborg. Ved oprettelsen blev kurset tildelt fem Meteor T MK.7, registreringsnummer 22-261, 22-262, 22-263, 22-268 og 22-269. Stel nummer 22-265 forblev ved Eskadrille 723 frem til d. 29. jan 1953 før den blev tildelt Jagerkurset som det sjette fly. Den 24. dec. 1952 tildeles stel nummer 22-266 til Eskadrille 724 og 22-267 til Eskadrille 723.

 

Det kan formodes at de sidste indkøbte Meteor T MK. 7, blev indkøbt for at øge kapaciteten af træningsfly, både til den nyoprettet Flyveskolens Jagerkursus men også til Eskadrille 723 og 724.

 

Flyveskolens Jagerkursus blev nedlagt den 1. juni 1954. Al uddannelse og omskoling til Meteor blev samlet under Eskadrille 724 fra den 22. juni 1954. Flyveskolens Jagerkursus' materiel (Meteor F.Mk. 4 og T.Mk. 7) blev overført til Eskadrille 724.

Eskadrille 724 var på et tidligt tidspunkt blevet opdelt i en A- og en B-Flight, som skiftedes til at varetage omskolingen. A-Flighten fløj Meteor F.Mk. 8, mens B-Flighten fik Meteor F.Mk. 4 og T.Mk. 7.

 

I den første del af 50erne, var Flyvevåbnet ramt af rigtigt mange havarier. Dette var ikke en undtagelse for Meteor T. MK 7’erne, der i 1954 havde fire havarier, hvoraf tre havde fatalt udgang. 

 

Under instrumentflyvningstræning d. 20. jan. 1954, havarerede 22-262 under indflyvningen til landing. Flyet var under indflyvningen kom ind i kraftig snefygning og stærk vind fra nord. Flyet stallede og faldt flyet igennem og ramte jorden cirka 2 km. før bane 33 på Flyvestation Ålborg. Flyverløjtnant H. Hansen (ANS) og Flyverløjtnant H. Devantier (DEV) blev reddet.

 

Under flyvning fra Kastrup Lufthavn mod Flyvestation Ålborg d. 1 mar. 1954, forsvandt 22-267. Flyet lettede fra Kastrup kl. 8.58, med kurs mod Ålborg.  Et øjenvidne ser flyet lidt senere i lav højde, nordvest for Nykøbing Sjælland forsvinde ind i en tågebanke og kort efter hørtes en eksplosionslignede brag. Kaptajn H.O.C.L.  Tonnesen (TON) og Overfenrik C. Max Petersen omkom. Søværnet søgte efter vraget i næsten en måned efter havariet, og et dykkerfirma søgte i yderligere to uger uden resultat. Vraget eller besætning blev aldrig fundet.

 

Under en rutinemæssig natflyvning den 17. maj 1954 havarerede 22-261. Under drejning til indflyvning ramte flyet vandet. 22-261 havarerede i fjorden mellem øerne Egholm og Fruensholm nær Flyvestation Aalborg. Flyverløjtnant H.O. Hansen (LUF) og Flyverløjtnant H.M. Cortsen (CON) omkom.

 

Under en navigationstur d. 20. dec. 1054, havarerede 22-263 ved Skravad Mølle nær Møldrup, Hobro. Flyet eksploderede efter at det blev ramt af et lyn. Begge ombordværende, Flyverløjtnant H. Kristensen (NIT)og Menig B. Nyholm Jensen omkom.

 

Den 28. december 1954 oprettede Eskadrille 724 en C-Flight. C-Flighten skulle udelukkende tage sig af omskoling til Meteor, primært Meteor F.Mk.4 og T.Mk.7.

 

 

Som et led i implementering af Hawker hunterne, blev de resterende Meteor F.Mk. 4 opmagasineret, mens de sidste fire Meteor T. Mk. 7 blev overført til Stationsflighten på Flyvestation Aalborg efter at Eskadrille 724 modtog de første Hawker Hunter fly d. 1. feb. 1956

Eskadrille 724 blev efterfølgende opdelt i en Hunter-flight og en Meteor-flight, hvor sidstnævnte var udstyret med Meteor F.Mk. 8.

 

Stel nummer 22-265, 22-266, 22-268 blev overflyttes d. 9. feb. 1956 og stel nummer 22-269 blev overflyttet d. 15. feb. 1956. De tilbageværende Meteor T.Mk. 7 blev efterfølgende anvendt af Stationsflighten på Flyvestationerne Karup, Værløse og Aalborg.

 

Den 6. apr. 1957 overflyttes 22-268 til Stationsflighten på Flyvestation Værløse frem til d. 14. jan. 1960. I denne periode blev 22-268 primært brugt af operationsafdeling (O-sektionen) og flyvninger for chef for Flyvevåbnet, Generalløjtnant Tage Andersen.

 

Under flyvning d. 20. okt. 1959 havarerede 22-269, nordøst for Besser på Samsø.  I ca. 900 meters højde rev canopyets sig løs og slog begge ombordværende bevidstløse.  Flyet gik i et stejlt dyk og ramte en bakketop nær Filipsdal, Samsø. Flyet ramte jorden med sådan en kraft, at det splintredes totalt og blev spredt over et stort område. Flyverløjtnant John Kroll (KRO) og Kaptajn Jørgen Grotum Berg omkom.

 

Den 9. januar 1960 havarerede 22-266 på Flyvestation Karup under træning i enmotors landing og go-around. Under overgangen fra finalen til go-around var flyet kommet for langt ned i hastighed, og piloten mistede kontrollen i cirka 150–200 fod (45–60 meter), hvorefter flyet havarerede. Flyverløjtnant Børge Verner Pedersen (PED) omkom ved havariet.

 

I 1960 ændrede Flyvevåbnet systemet for typebetegnelser, så flyenes typenummer blev erstattet af et bogstav. Meteor T.Mk. 7 og F.Mk. 8 fik begge bogstavet B.

Den 1. august 1960 blev flyet med stelnummer 22-268 omregistreret til BT-268. Bogstavet T angav, at der var tale om en træningsversion.

 

 

Af de to tilbageværende Meteor T.Mk. 7, 22-268 og 22-265, blev 22-265 udfaset den 13. april 1961, men forsøgt klargjort til flyvning igen den 12. juni 1961. Flyet blev dog erklæret uegnet til flyvning og efterfølgende kasseret. Sven Tage Wagn Eriksen (RIK) skrev i sin logbog: »Anset for ikke at være luftdygtig«.

22-265 blev slettet fra Flyvevåbnets liste og opmagasineret og blev senere afsat til museumsbrug.

 

Sidste flyvning med Meteor i Danmark, var med BT-268 d. 31. december 1962 fra Flyvestation Karup til Flyvestation Ålborg med pilot Kaptajn O. Eriksen (ERI). BT-268 blev udfaset fra Flyvevåbnet d. 7. jan 1963 og ophugget i 1964.

 

Af de ni indkøbte Meteor T MK. 7 havarere syv, med tabet elleve piloter og personel.

Den eneste overlevende dansk Meteor T. Mk. 7 er 22-265, som er bevaret ved Flyvevåbnets Historisk Samling på Flyvestation Aalborg. 22-265 er nu under restaurering med henblik på udstilling på museum.




Liste over danske Gloster Meteor T. Mk.7. og deres status.

DK RegSerie nrLev. datoWFULocationStatus
22-26122-2611/20/19505/17/1954Havareret
22-26222-2621/20/19501/20/1954Havareret
22-26322-2631/20/195012/20/1954Havareret
22-26422-2648/4/195011/8/1950Havareret
22-26522-2658/4/19504/13/1961Flyvestation ÅlborgUnder renovering
22-26622-26611/25/19521/9/1960Havareret
22-26722-26711/25/19523/2/1954Havareret
22-26822-26811/25/19521/7/1963Ophugget
22-26922-26911/25/195210/20/1959Havareret


Tekniske specifikationer:

Meteor T. Mk. 7
Fabrikant Gloster Aircraft Company
Anvendelse Træningsfly
Længde 13,26 m
Højde 3,96 m
Spændvidde 11,33 m
Tomvægt 4.832 kg.
Fuldvægt 6.460 kg.
Motor Rolls-Royce Derwent 8-25.
Motor trykkraft 3.600 lbf (16.0 kilonewton)
Max hastighed 950 km/t.
March hastighed
Max højde 13.716 m
Besætning 2
Bevæbning ingen
Picture Picture Picture
Copyright © 2024 www.Stall.Dk. All rights reserved