CL604 Challenger

Flyvevåbnets VIP-, transport- og overvågningsfly.

 

Udviklingen af CL604 Challenger.

 

I april 1976 solgte Bill Lear, flydesigneren bag Lear jetflyene, rettighederne samt rådgivning for Learstar 600 business jet konceptet til Canadair.

 

 

Learstar 600 var et eksklusivt jetflydesign, der var inkorporeret med en ny ”supercritical wing”. En ny vinge type som var et mere effektivt vingedesign samt nye ALF-502 Lycoming turbofan motorer (6700 Lbs. ca. 3038 kg tryk).

Flyet blev lavet i tre forskellige udgaver: Et business jetversion, med plads til 14 personer. En passagerflysversion med plads til 30 passagerer og en fragtversion.

 

I 1976 var Learstar 600 konceptet kun en grov skitse. Canadair fortsatte udviklingen og designet under Bill Lears rådgivning. På grund af store uenigheder omkring designet, blev Bill langsomt taget ud af projektet. I marts 1977 blev Learstar 600 omdøbt til CL-600 Challenger.

 

Et af de store ændringer ved det nye design var ​​en T-hale. En konventionel haledesign med lavt placeret horisontale stabilisator, var upraktisk for flyets motorudstødningen pga. placeringen af motorerne.

 

Canadair havde før CL-600 Challengers første flyvning, fået mere end 70 fly i ordrebogen. Heraf var en ordre på 25 specialbygget CL-600 Challenger for FedEx, med ekstra bred lastdør og krav om at der skulle bruges Avco Lycoming ALF-502D turbofan-motorer. Canadair påbegyndte i foråret 1977, at konstruere tre testfly, plus full scale mockup fly, der skulle bruges til at teste nødvendigt udstyr og indretning.

 

Første flyvning fra Canadairs afdeling, fandt sted d. 8. nov. 1978, på den forhenværende Cartierville Lufthavn. Flyet med stel nummer C/N 1001 og registrering C-GCGR-X foretog en flyvning på 45 minutter uden problemer. Efter certificering af flytypen, blev produktionen af CL-600 officielt startet i marts 1980.

 

 

I starten af 1980 begyndte videreudviklingen af CL-600.  Den nye version fik en nydesignet bagkrop, for at kunne klare de nye kraftigere motorer (General Electric CF34-1A-motorer og “Winglets”, “Wingtip fences”) og reducere luftmodstanden, samt spare brændstof. Et af de tre fly fra produktionen Challenger CL-600 (C/N 1003/3991), blev konverteret til den nye CL-601 og fortog første flyvning d. 10. apr. 1982 fra Mojave Airport i USA.

 

I 1986 købte Bombardier Aerospace, Canadair. Bombardier fortsatte videreudviklingen og test af Challenger flyene. I midt 1993 annoncerede Bombardier, at den næste generation af Challenger-fly var klar. Versionen hed CL-604 og havde et nyt cockpit system, nyt landingsstel, øget brændstofkapacitet, forbedringer af vinger og hale, og nye GE CF34-3B motorer (9220 Lbs. ca. 4181 kg tryk).

 

Første flyvning fandt sted d. 8 jun. 1994 fra Montreal’s Dorval Airport, USA. Den blev fortaget af en gammel kending (C/N 1003/3991), som atter en gang var blevet ombygget.

 

 

I 2006 blev den sidste CL-604 Challenger fly leveret. Der blev i alt fremstillet 365 stk. af CL-604.

 

 

 

Challenger til Danmark.

 

Efter havariet af F-330 på Færøerne i august 1996, begynde Flyvevåbnet at søge efter erstatning for Gulfstream III flyene. Der blev udvalgt tre flytyper som kandidater: Den franske Dassault Falcon 900B og 900EX, den amerikanske Gulfstream Aerospace Corporation, Gulfstream IV og canadiske Bombardier CL-604 Challenger.

 

Der blev stillet mere en 100 forskellige krav, som det nye inspektionsfly skulle kunne opfylde og dertil skulle flyet kunne løse de eksisterende opgaver som Gulfstream III løste. Heriblandt: Fiskeriinspektion, farvandsovervågning, eftersøgningsopgaver (SAR - search and rescue), VIP-flyvninger og NATO-opgaver m.m.

 

I oktober 1997, efter en demonstrations flyvning, kom en vurdering der ikke kun var baseret på flyenes pris, men også en vurdering af prisen på eftersyn, reparationer, opgraderinger, support og uddannelse af jordpersonel.

Valget faldt på CL-604 Challenger flyet og d. 3. december 1997, bevilligede Folketinget ca. 337 mio. kr. i forbindelse med retablering af overvågnings- og inspektionsfly.

 

Dette indebar, køb af et Challenger fly og Leasing af et Challenger fly, som skulle udfylde kapacitetshullet indtil det nye fly ankom fra fabrikken. Kontrakten med Bombardier blev underskrevet d. 23. dec. 1997.

 

Den 1. juli. 1998, ankom leasingflyet til Flyvestation Værløse med c/n nummer 604-5366 og det fik Flyvevåbnets registreringsnummer C-066. Cirka et år senere d. 25. nov. 1999, ankom det købte Challenger fly (C-080).

 

Den 24. maj 2000 bevilliges 497 mio. kr. til anskaffelsen af yderligere to Challenger fly, for at erstatte de resterende to Gulfstream fly. Det andet fly C-168 blev leveret d. 13. nov. 2001 og tredje fly C-172 blev leveret d. 21. nov. 2001.

 

Som tidligere beskrevet er Challenger flyene udviklet som et civilt VIP-fly og derfor er der på de danske Challenger installeret forskellige radar, sensor og overvågningsudstyr for at imødekomme kravene som blev stillet.

 

 

Et fjerde fly.

 

I oktober 2013 brød C-168s motor sammen under anti-piraterioperationen. Da Flyvevåbnet ikke havde en reservemotor, var de nødsaget til at afmontere en motor på et andet stel, C-080 og transporterede den til Seychellerne.

Reparationen af den skadet motor ville tage mellem 4-6 måneder og der blev sat et udbud i gang på to ekstra reservemotorer. I mellemtiden fandt man ud af at prisen på to nye motorer og et brugt fly var den samme.

 

I december 2013 underskriver Forsvarets materieltjeneste en købsaftale på en brugt CL-604 Challenger med to fungerende motorer, så C-080 kunne komme i luften igen. Efterfølgende stod donorflystellet C/N 5515 på Flyvestation Ålborg og blev brugt til reservedele for de resterende fly.

Behovet for VIP-flyvning var stort men tidskrævende, fordi flyene skulle omkonfigureres. Med de få antal fly stel Flyvevåbnet havde, var risiko for at planlagte missioner kunne blive aflyst stor, især hvis der var udstationeret et Challenger fly.

 

Der blev besluttet, at donorflyet skulle gøres flyveklar og fungere som VIP og træningsfly. Den 6. jun. 2014 blev det fjerde Challenger fly ”C-215” overleveret til Flyvevåbnet.

 

 

 

CL-604’s opgaver i Forsvaret.

 

I de første år efter leveringen, bestod opgaverne primært af transportopgaver og VIP-flyvninger. I 2000 overtog Challenger havmiljøopgaver efter monteringen af SLAR-radar (Side-Looking Airborne Radar), som kan få øje på oliespild på vandet.


I 2005 begyndte Challenger-flyene på fiskeriinspektion. De var installeret med nye APS-143 Ocean Eye søgeradarer, der er monteret under den forreste del af flyets krop og FLIR (Forward Looking InfraRed), som er et digitale kamera samt to infrarødt kameraer, der er monteret under flyets hale.


I 2011 udvides CL-604s opgaver med anti-pirateri operationer i Det Indiske Ocean omkring Afrikas horn.


I 2016 udliciteredes den luftbårne havmiljøovervågning, til en civil operatør ”Sundt Air” som opererer med en modificeret Beech Air King B200.


I august 2021 ændres udstationeringen af et Challenger fly i Kangerlussuaq i Grønland fra 220 dage om året til 365 dage. Opgaverne er det samme som hidtil at patruljere og suverænitetshævdelse, men også akutte opgaver som eftersøgnings og redningsaktioner.

 

Flyets opgaver indbefatter nu, fiskeriinspektion, personeltransport, maritim overvågning i internationale operationer, redningsoperationer i de danske farvande, suverænitetshævdelse, evakueringsmissioner og efterretnings- og overvågningsplatform.

 




Liste over danske CL604 Challenger og deres status.

DK RegSerie nrLev. datoWFULocationStatus
C-066C-0667/1/19987/24/2000Udlejningsjet for FAI Aviation Group, Nuernberg, Tyskland.Civil indregistreret
C-080C-08011/23/1999Eskadrille 721, Air Transport Wing Aalborg.Operativ
C-168C-16811/13/2001Eskadrille 721, Air Transport Wing Aalborg.Operativ
C-172C-17211/21/2001Eskadrille 721, Air Transport Wing Aalborg.Operativ
C-215C-2156/6/2014Eskadrille 721, Air Transport Wing Aalborg.Operativ


Tekniske specifikationer:

CL604 Challenger
Fabrikant Bombardier
Anvendelse Interceptor
Længde 20,85 meter m
Højde 6,30 meter m
Spændvidde 19,61 meter m
Tomvægt 12.079 kg.
Fuldvægt 21.591 kg.
Motor 2 stk. General Electric CF34-3B Turbofan Motorer
Motor trykkraft 8.729 ibs.
Max hastighed 870 km/t.
March hastighed 787 km/t.
Max højde 12.497 meter km
Besætning 2-5 personer.
Bevæbning
Picture Picture Picture
Copyright © 2014 www.Stall.Dk. All rights reserved