Draken Meet 2015

Lørdag den 29. aug. 2015 afholdte Draken Team deres årlige møde, hvor et af foreningens to draken fly blev startet op.

 

Efter den obligatoriske indregistrering ved hovedvagten, morgenmad på flymekanikerskole og gennemgang af dagens program. Gik turen ud til trim pladsen hvor AT-158 allerede var klargjort til opstart.

Dagens første aktivitet var nærmest gået hen og blevet et traditionelt punkt på Draken meet dagen. Eskadrille 722 kom forbi med et af deres EH101 Merlin. De lavede et par hæsblæsende overflyvninger, hvor trætoppene nærmest blev klippet. Herefter fortsatte helikopteren mod Flyvestation Skrydstrup for vagtskifte.

 

Picture Picture Picture

 

Tilbage på trim pladsen var tiden kommet til, at dagens hovedperson AT-158 skulle startes. Uden de mindste problemer, startede den gamle dame op og kort efter var motoren for fuld efterbrænder.  

 

Picture Picture Picture

 

Efter et velsmagende middagsmåltid, var der rundvisning på Danish Aerotech A/S. De servicerer Flyvevåbnets T-17 fly, samt producer forskellige emner til flyindustrien.

I Rundvisningen kom man igennem service og produktionsområderne. Afslutningsvis var der i showroomet, udstillet de færdige komponenter, som Danish Aerotech fremstiller til for eksempel F-35 Joint strike Fighteren.

Efter rundvisningen var arrangementer slut. Det havde været en lang dag med mange oplevelser og indtryk.

Copyright © 2014 www.Stall.Dk. All rights reserved