Royal International Air Tattoo 2010

Royal International Air Tattoo 2010 (RIAT 2010) løb af stablen d. 17-18. juli 2010, og i dagene før og efter.
Arrangørerne havde i år gjort hvad de kunne for at det skulle blive et godt airshow, med alt hvad der hører sig til.
Årets tema var et 70 års jubilæum for The Battle of Britain, og Træning 2010 (Training 2010).
Vejret havde valgt at vise sig fra sin bedre side, dog med nogle skyer og regn her og der. Som sædvanlig var Royal International Air Tattoo velbesøgt, ikke mindre end 155.000 mennesker valgte at lægge vejen forbi RIAT 2010 over de to dage på RAF Fairford i Gloucestershire.

 

Endnu en gang var RIAT ramt af mange aflysninger af fly, heriblandt én af hovedattraktionerne den rumænske Mig-21, som kort før airshowets start blev aflyst. Aflysningerne gjorde, at der kun deltog 246 fly fra 30 flyvevåben og 17 nationaliteter på jorden såvel som i luften. 
Heldigvis var der stadig mange interessante fly på programmet Airbus A-400M, USAF F-22A Raptor, USAF C-17A Globemaster III, US Navy F/A-18F Super Hornet og mange, mange flere.
USAF F-22A skulle lave opvisning for første gang til et europæisk airshow. Sidst flyet var på besøg ved RIAT var i 2008, blev showet aflyst på grund af meget kraftig regn i dagene op til showet. Men denne gang lod det til, at det skulle lykkes.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture

Som altid tilbringes en dag ved Park’n’view, ved bane 27 og vejret torsdag d. 15. juli var desværre lidt ustadigt fra morgenen af, men blev heldigvis bedre op af dagen.

Flyene kom i et rimeligt tempo over hele dagen, som sædvanlig var der større eller mindre ophold på grund af fly som skulle op og træne.
Vanen tro var det på disse tidspunkter, at vi skyndte os hen til US Air Force-grillen for at få en omgang hotdog eller hamburger med hotsauce og en Mountain Dew sodavand.

Men ét af de fly som gjorde, at man måtte springe turen til grillen over var, da F-22A Raptoren skulle op og træne. Det viste sig imidlertid at være noget af en fuser, idet flyet ventede i over 10 minutter i godt vejr for at få starttilladelse. Da flyet endelig fik starttilladelse måtte det ironisk nok aflyse efter blot 2 minutters flyvning, fordi et regnvejr med lave skyer var kommet ind over flyvestationen.


Fredagens ankomster og træninger forløb stille og roligt. Det lykkedes også USAF F- 22A at komme i luften og foretage et helt træningsprogram. Foruden Raptoren var der flere interessante fly som kom ind til landing, heriblandt Saabs Gripen Next generation (Gripen NG) og en lille håndfuld F-15C Eagle. Desuden blev der åbnet for en del af udstillingsområdet, så man kunne gå rundt og se de forskellige fly på nært hold.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture

Normalt  er RIAT et show som man ser frem til at komme til. Dette var nu også tilfælde for RIAT 2010, på trods af de mange afbud var der stadig mange interessante fly i luften.
Selvfølgelig var årets hovedattraktion USAF F-22A Raptor, som på trods af at det er anden gang den er til RIAT, er det første gang den skal lave sit show til selv airshowet.
Det må dertil siges at Raptoren er en kraftkarl for sig, som boltrer sig i luften med overdrevet smidighed. Flyet var en sand fornøjelse at se for fuld udblæsning.
Boring havde sendt deres F/A-18F Super Hornet demonstrationsteam. Flyet blev fløjet af testpiloten Steve Bull Schmidt, som viste flyets egenskaber med en kraftfuld opvisning.
Airbus’ nyeste skud på stammen A-400M som er et multifunktions transportfly, leverede et brag af en opvisning. Det 45 meter store 4-motors transportfly, viste sin egenskab som STOL fly (short take-off and landing) med en landing og take-off på hver omkring 300 meter. Imponerende at se et så stort fly udføre kraftige drej så let som ingenting.

Picture Picture Picture

Der var selvfølgelig andre fly i luften, som viste sin opvisningsrutine. Den hollandske F-16 Orange Lion havde fået følge af en Apache AH-64D til en kombineret opvisning. Den imponerende Vulcan var også i luften til alles glæde ligesom USAF B-52H Stratofortress og mange, mange andre.

Opvisningsholdene omfattede i år en række gamle kendinge, heriblandt: Red Arrows, Patrouille Suisse Patrouille de France og Royal Jordanian Falcons, samt et enkelt civilt hold, WeFly team.
Alle leverede spændende opvisninger med tætte formationer og spændende forbi flyvninger.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture

Under temaet ”Træning til RIAT” deltog en del træningsfly af forskellige karakter.
De fleste træningsfly stod som udstillingsfly på displayområdet, men et par forskellige træningsfly havde sneget sig i luften hen over weekenden.
Heriblandt var den franske Dassault /Dornier Alpha Jet E, RAF Tutor T1, Tucano T1, Hawk T1 og T2.
 

Et stort udvalg af gamle Warbirds samt en håndfuld moderne kampfly udførte flypasts for at fejre 70 årsdagen for The Battle of Britain.
Flypasten omfattede fire Hawker Hurricane, syv Spitfire i forskellige versioner, en BF-109G2 og BF-109G4 som er en licensbygget Messersmith BF-109 (Hispano HA-1112 M-1L Buchón), og en Nord 1002 Pingouin II (licensbygget Messerschmitt 108).
Derudover deltog multinationale fly fra luftstyrker, som var involveret i The Battle of Britain.
heriblandt: Hawk T1/T2 og Tornado F3 fra RAF, F-15C Eagle fra USA, belgiske F-16A, franske Mirage 2000 og newzealandske Boeing 757-200. Det varierede imidlertid med hvilke fly der var i luften til de to flypasts, der blev lavet hen over weekenden.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture

Mandag d. 18. juli var den store afrejsedag , hvor næsten alle fly skal afsted. Med mere end 200 fly linet op til take-off mellem kl. 8 og kl. 15 kan man roligt sætte næsen op efter en dag med godt gang i den.
Dette er også dagen, hvor de piloter som kun har været ovre med et fly til på static display kunne få løbet krudtet af sig, som det kunne ses under take-offen. Derfor hændte det nu og da, at en pilot lavede en såkaldt ”ikke-relateret take-off ” som kunne bestå af et lowpass, eller at piloten lagde den ene vinge ned mod jorden i lav højde, så man kunne se oversiden af flyet. Det var ikke kun de små kampfly som spillede op, men en del større fly og helikoptere var også med på legen. Dette var ganske simpelt fedt at se på.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture

Hvis man ønsker at komme til et airshow, hvor der er en interessant og afvekslet afvekslende lineup, end hvad man er vant til herhjemme, er en tur til Royal International Air Tattoo på RAF Fairford, England det hele værd.

Dette er på trods af det svingende vejr og den mindre gode mad man desværre har i England.
Alt taget i betragtning var RIAT 2010 et godt og varieret airshow, på trods af det lave fremmøde af fly.

 

 

Copyright © 2014 www.Stall.Dk. All rights reserved