Det Danske Flyvevåbens Airshow 2007 blev afholdt på Flyvestation Ålborg. Himmelen var skyfri med høj sol og termometeret viste 32 grader, så masser af vand var nødvendig. Dog var solen lidt irriterende, idet den skabte masser af modlys, der gav fotograferne større og mindre problemer.
Der var stort fremmøde til Airshow 2007, hvor ca. 70.000 mennesker havde valgt at kigge forbi fordelt i ca. 16.000 køretøjer.
Årets Airshow havde mange forskellige fly og display teams at byde på, f.eks. Turkish Stars og Frecce Tricolori, som bare var 2 hold ud af 6. Derudover havde Danmark, Belgien og Holland et F-16 solodisplay og Sverige med deres Grippen.
Static display havde på dette års Airshow mange flytyper at byde på, f.eks. tyske og engelske Tornados, en engelsk Harrier, Fransk Alpha jet og mange andre.
Det Danske Flyvevåben havde sat fokus på transportfly, som kunne ses med den imponerende C-17 globemaster der både var i luften og på jorden.
Dagens program var godt sammensat uden store pauser, men desværre var der blevet lidt mennesketomt til afslutningen, fordi det ikke var ét af de store displayteams som afsluttede, men i stedet en opvisning af nogle forskellige veteranfly. Jeg personlig mener burde ligge i midten af Airshowet, for give de gamle fly den ære at have publikum som det gamle fly fortjener. Og holde på publikum til slutningen af airshowet.
Desværre var de danske C-130J-30 kun repræsenteret på jorden, og ikke i luften som reklameret.
Men når alt kommer til alt var Airshow 2007 rigtig godt banket sammen, så jeg vil giver 4 flares ud af 5. |